gaarden er centrum og katalysator for udviklingen af bornholmske fødevarer

gaardens faciliteter udnyttes af kokke, lejrskoler, grupper og fødevareproducenter i forbindelse med seminarer, uddannelse, erfaringsudveksling, workshops, udviklingsprojekter og testproduktioner.


gaarden er en bornholmsk fødevarekatalysator, der står til rådighed for alle, der arbejder med udvikling af fødevarer.
Fem åbne døre, der gør det lettere, smidigere, hurtigere at komme fra jord til bord. Vi vejleder, skaffer viden, finder pengetanke og tilskudsmuligheder, graver løsninger frem, tilbyder dig genveje, erfaringer, ny viden  og netværk, der booster din forretningsudvikling – uanset hvor langt du er kommet.

Den bornholmske fødevarekatalysator
Den bornholmske fødevarekatalysator er skabt i et samarbejde mellem det regionale madkulturhus gaarden, Gourmet Bornholm – en del af regional madkultur, Bornholms Landbrug, Center for Regional og Turismeforskning, Væksthus Hovedstadsregionen, Business Center Bornholm og Bornholms Vækstforum. Katalysatoren er støttet med fondsmidler fra Bornholms Vækstforum, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond, samt Bornholms Regionskommune.

Derfor
Bornholm er et spisekammer Vi har en lang række fødevareproducenter, som leverer kvalitet, storytelling og oplevelser. Vi ’råder’ over nogle af de bedste kokke i verden. Vi har en natur, hvis mangfoldighed og muligheder er helt unik. Vi har masser af plads, store mængder god landbrugsjord, temmelig mange dygtige bønder og en lang tradition for gode fødevarer. Med Gaarden – det bornholmske madkulturhus – i Melsted har vi en helt unik platform til at invitere hele verdenen indenfor: sætte i scene, fortælle, vise frem, skabe engagement, indsigt og stærke relationer. Og med den bornholmske fødevarekatalysator har vi samlet kræfterne, erfaringerne og kompetencerne – og skabt en motor, der kan accelerere udviklingen, stimulere til at smagen af Bornholm bliver endnu stærkere, medvirke til at endnu flere fødevarer rammer forbrugernes ganer; at der bliver skabt flere initiativer, flere oplevelser – mere Bornholm.

 

 

eumm

ikonKontakt

Kontakt Bornholms Landbrug, så får du  det fulde overblik og kommer  hurtigt i gang.


Ring 56 90 78 00.

Skriv mikkel@gaarden.nu

Download publikationen: Bornholms fødevarestrategi 2017-2025, udkast til høring. Strategi for de kommende års fødevareudvikling på Bornholm.
ikonDownload Download publikationen »Den bornholmske fødevarekatalysator er dit værktøj,« så får du det fulde overblik over alle aktørernes tilbud og ydelser
[pdf 8,4 mb]