Hvornår:
29. juli 2018 kl. 10:00 – 16:00
2018-07-29T10:00:00+02:00
2018-07-29T16:00:00+02:00
Hvor:
Melstedvej 25
3760 Gudhjem
Danmark
Kontakt:

Kjøssebærasønda – en tradition er genopstået

Forhistorien:

I de gode gamle dage holdt bornholmerne meget af kirsebær. Og i en stor bondehave kunne der godt være flere kirsebærsorter. Dertil kommer, at øen rent botanisk er kendt for at rumme mange vilde kirsebær i hegn og krat, og dem udnyttede bornholmerne også. Bærrene blev brugt både friske, syltede, tørrede, som saft, som suppe, i brændevin og så videre. Også “bittermandlerne” i kirsebærstenene blev i et vist omfang udnyttet.
   Faktisk var bornholmerne så glade for kirsebær at de havde en særlig mærkedag. I kirsebærtiden samlede man familie, venner og bekendte om søndagen efter kirketid, og så høstede man kirsebær. Efter høsten blev der festet, spist og drukket for et fejre, at kirsebærhøsten var i hus.

Vi gør det igen

Bornholms Madkulturhus ved Melstedgård genoplivede sidste år denne tradition og inviterede bornholmerne og turisterne til Kjøssebærasønda. Og vi fortsætter traditionen i år. Vi vil på gaarden i vores MadLabs lave aktiviteter hvor vi plukker og eksperimenterer med kirsebær. – Ligeledes vil restauranter og producenter rundt om på øen på denne dag lade kirsebær indgå på kreative måder i dagens menu eller fødevareprodukter.