Hvornår:
25. juni 2018 kl. 15:00
2018-06-25T15:00:00+02:00
2018-06-25T15:15:00+02:00
Hvor:
Gamlevældevej 27
3760 Gudhjem
Danmark
Pris:
Gratis

Hvad synes du om vores nye pacamara? Kom op til vores risteri og smag.

I 2014 fik vi fingrene i en ny arabica kaffesort. Den hedder pacamara og er en krydsning mellem sorterne paca og maragojipe, som igen stammer fra hhv. bourbon og típica. Nu er vores pacamara planter vokset til og har givet deres første høst, og vi er spændte på, hvordan pacamarakaffen smager. Derfor inviterer vi til cupping. Vi skal smage pacamara i en mørk og i en mellemristning op imod årets Sueños kaffe, ligeledes i en mellem og mørk ristning. Sueños kaffen består af sorterne típica, caturra, bourbon, maragojipe og paca. Al kaffen er dyrket under skovskygge i 1150 meters højde uden brug af kunstgødning og pesticider og plukket, fermenteret og vasket af familien Velásquez Acuña på vores gård Seguir Soñando i Miraflor i Nicaragua.

Gratis entré. Maksimum 15 deltagere.

Tilmelding ikke påkrævet, men hvis du vil være sikker på at kunne deltage, kan du tilmelde dig via sms til 25471657 eller på suenos@suenos.dk

Ved aflysning: Tjek @RisterietSuenos på facebook

 

Vi holder i øvrigt åbent i Risteriet alle dage i ugen fra søndag til torsdag fra kl. 11 – 14.30.

 

Risteriet Sueños

Gamlevældevej 27, Østerlars, 3760 Gudhjem