Hvornår:
26. november 2017 kl. 10:00 – 16:00
2017-11-26T10:00:00+01:00
2017-11-26T16:00:00+01:00
Pris:
Gratis

November-hygge på gaarden

I weekenden den 25/11 og 26/11 kl. 10-16 har vi åbent i Skafferiet og Madkulturhuset.

Det er nok lige i overkanten at kalde det et julemarked – men der vil være boder, hyggestemning og arbejdende værksteder.

Vi inviterer hele Bornholm til at komme forbi og købe julegaver, deltage i aktiviteter eller bare nyde en varm kop kaffe og kage.

I Skafferiet kan du naturligvis købe de gode lokale fødevarer og nyde den hyggelige stemning.

I Madkulturhuset kan du købe Bornholmske fødevarer, skærebrætter og andre skønne sager – til julegaver eller bare til at forkæle dig selv med.

Lørdag holder vi det årlige Brændevinsmesterskab. Så kom gerne med dit bud på en vindersnaps. Alle kan stille op i mesterskabet. Hjemmekrydrede snapse indleveres senest fredag den 24/11 kl. 12.00 på gaarden. Der vil også være flere boder som sælger bornholmsk brændevin.

Program for Brændevinsmesterskabet den 25/11:
kl 10.00 Boder, smagsprøver mm
kl 12.00 Fortælling om krydderbrændevin
kl 13.00 Kåring af årets Danmarksmester
kl 14.30 Krydderbrændevin i cocktails – demo og smagsprøver

I løbet af efterårsferien bryggede vi årets julebryg. Dette er færdig-gæret og klar til at blive smagt lørdag den 25/11 – så kom og smag gratis hjemmebrygget øl.

Der er naturligvis gratis adgang begge dage.